Den stille pige der aldrig rækker hånden op. Hende der er så introvert at hun stort set aldrig siger noget i timerne. Drengen som ikke bryder sig om at læse højt. Eleven som ikke vil fremlægge projekt for hele klassen og derfor bliver hjemme fra skole fordi han var “syg” den dag det var hans tur.

Vi kender dem vist allesammen som lærer eller som forældre.
Du skal sige noget mere i timerne. Være mere synlig. Deltage aktivt i undervisningen.
Siger vi.

Tryghedszonen
For nogle måneder siden havde jeg en samtale med en mor der fortalte mig hvor ked af det hendes datter bliver hver gang de er til skole-hjem samtale og lærerne siger netop det. Lærerene mener det jo godt men pigen føler sig helt forkert hver gang hun hører det. Hvis hun kunne så gjorde hun det jo! Der er ikke noget hun hellere vil end slippe for sine egne begrænsende tanker; mon jeg er god nok?, vil de mon grine af mig hvis jeg siger noget forkert? Slippe for hjertebanken, tankemylder og svedige håndflader.
Når man som barn har det sådan så bevæger man sig ikke ud af tryghedszonen fordi lærerne eller dine forældre sige du skal. Så bliver man der og kan måske blive mere og mere trist over sin situation. Jeg kender en pige der føler sig meget alene og ensom derinde i tryghedszonen.

Hvordan hjælper vi barnet

Vi må som voksen være støttene og have en nensom hånd i ryggen på eleven hvis den unge skal flytte sig væk fra trygheden. Hjælpe den unge med at sætte små overkommelige mål. Skære målet ned i små overkommelige bidder. Helt bitte små hvis det er det der skal til.

Vi kan som fagperson gennem coaching udvikle den unge og hjælpe dem til at finde deres egen indre Ildsjæl. De redskaber skal bringes ud i skolerne. Det brænder jeg for at gøre. Så nu skal der arbejdes med kursus for AKT-teams.
Tjek kurser hos www.hverdagenshelte.com eller her på FB på siden Hverdagens Helte hvis I vil se mere om teenage coaching og kurser de unge kan komme på. Måske et kursus hos dem er lige det der skal til for at starte en god udvikling hos den unge?